Kontakt os om dine projekter

Vi søger montører til stålmontage

Hos Holbæk Ny Maskinværksted A/S har vi travlt med mange spændende opgaver. Derfor har vi brug for en ny kollega der kan hjælpe med at bygge stålkonstruktioner og lave smedearbejde. Du bliver en del af et hold, hvor vi stoler på hinanden, hvor vi støtter hinanden, og hvor vi hjælper hinanden i mål.

Holbæk Ny Maskinværksted har leveret stål- og smedearbejde af høj kvalitet i mere end 100 år. I dag ledes virksomheden af Thomas Rasmussen – familiens fjerde generation. Vi er ca. 35 ansatte, som producerer og monterer smedearbejde og stålkonstruktioner til nybyg og renovering. Blandt andet producerer vi trapper, værn, altaner, bærende stålkonstruktioner m.m. Vi samarbejder i alle entrepriseformer fra fag- til hoved – og totalentreprise.

Vi tilbyder:

•Et rigtig godt team af dygtige kollegaer
•Selvstændigt arbejde under ansvar
•En god arbejdsplads med ordnede forhold
•Mulighed for sundhedsforsikring
•En fin løn forhandlet med lokale vilkår
•En god kørselsordning til og fra byggepladserne – primært i Kbh.
•Bil, værktøj og arbejdstøj til rådighed
•Værkstedshumor på den fede måde
•En arbejdsplads hvor vi anerkender hinanden.

Du er, kan eller har:

• Nogen eller meget erfaring inden for montage af stål
• Evt. uddannet kleinsmed men ikke et krav.
• Serviceminded
• Arbejde selvstændigt
• Ordenssans og gerne blik for detaljen
• Gode samarbejdsevner

Kontakt

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Rasmussen på hnm@hnm.dk

Ønsker du at søge jobbet, skal du blot sende en kort ansøgning med cv til Thomas på hnm@hnm.dk